Bæredygtighed
Vi stræber efter at forenkle gode valg og påvirke positiv forandring i vores branche. Vi skaber ekstraordinære hverdagsobjekter, som vores kunder vil kunne bruge og elske i generationer. Ved at præsentere en bred kollektion af velovervejede objekter under ét tag ønsker vi at inspirere folk til at leve et mere bæredygtigt liv.
Udover den brede palet af materialer, der anvendes i vores designs, arbejder vi løbende på at forbedre og udvikle nye løsninger til vores designs og emballage. Vi vælger genbrugsmaterialer, hvor det er muligt. Gennem hele produktionskæden bygger vi på et fundament af stærke og tillidsfulde relationer med dygtige producenter over hele verden.
At forlænge levetiden af de ting, vi omgiver os med, er en af de vigtigste bidrag, vi kan yde for at reducere vores aftryk på miljøet, og at hæve værdien af hverdagsobjekter kan hjælpe med at bevare ressourcer og forhindre, at materialer bliver til affald.
For at vores designs kan være bæredygtige, ved vi, at vi skal udvikle produkter, der fortsat vil være nyttige og meningsfulde i generationer fremover, og som tillader de naturlige tegn på aldring at blive integreret og fejret som noget smukt snarere end som fejl.